Hurra !

Så fik vi set resultaterne af alle gruppernes hårde arbejde, og det var virkelig nogle gode film der var kommet ud af det.
At hele forløbet afsluttes med et "award-show" satte prikken over i'et.

Især var det fedt, fordi vores film - som vi virkelig er stolte af - skaffede os en 2. plads for Bedste Skuespil og TADAAAAA... 1. pladsen for Bedste Film..!

Virkelig fedt at blive anerkendt på den måde og at vide, at ens hårde arbejde har båret frugt.

Så tak for alle stemmerne, og kære gruppe, tak for supergodt samarbejde og nogle virkelig underholdende og spændende uger!!!

- Sigrid

Fremstilling af vores film - Detektiven og glaedespigen

Torsdag sidder vi endelig med vores færdige produkt. Hele gruppen er glade for at være færdige, men også rigtig stolte over det færdige resultat. Det er blevet en rigtig god film, hvis vi selv skal sige det :-)


Men det har også været en lang proces. Vi startede med mediefag mandag i uge 46, og siden har vi arbejdet med det i alle dansktimerne. I de første timer fik vi en introduktion til mediefaget, og vi diskuterede, hvordan vi som lærer kan bruge det i folkeskolen.

Siden har vi haft en meget varieret undervisning, med både klasseundervisning og gruppearbejde. Den sidste uge havde vi undervisningsfri, hvor vi skulle bruge tiden på at filme det sidste, og klippe og redigere filmen.

Gruppearbejde:

Vi gik hurtigt i gang med planlægningen af filmen. Det var tydeligt fra starten, at alle fem i gruppen var meget opsatte på dette projekt, og at vi tog filmen meget seriøs. Vi fandt hurtigt på en handling, og fik skrevet de vigtigste ting ned, så vi senere kunne lave et ordentligt manuskrift.
Da vi igen havde mulighed for gruppearbejde, brugte vi tiden på et storyboard. Sigrid fra min gruppe er dygtig til at tegne, så det tog hun sig af, mens vi andre kom med in-put.
Så gik vi i gang med at filme. Vi havde i forvejen, brugt meget tid på at planlægge de forskellige scener. Det var vigtigt for os alle, at scenerne passede godt til filmen. Vi brugte otte timer på at filme, fordelt på tre dage.

Til sidst skulle filmen redigeres, og lydsporet skulle tilrettelægges. Dette var det mest tidskrævende arbejde.
Vi brugte 4 dage på redigeringen, og da vi endelig var færdige, var meget tilfredse med resultatet.

Vi glæder os til at vise resten af holdet det færdige resultat, og vi håber, at I også synes, vores film er blevet god.

Denise, 10.12

film for alle

Jeg sidder her i min sofa med en lidt forbavsende følelse i kroppen, for jeg har netop lige lagt den sidste finpudsende hånd på den film, som skal fremvises og forhåbentlig tiljubles af mine medstuderende i morgen og pludseligt går det op for mig at det er den 2. Semesteropgave jeg har færdiggjort.

Det er lidt underligt, for jeg kan stadig erindre hvordan jeg for en måneds tid siden følte mig lettet og glad over at have sat det sidste punktum i min første opgave, der jo bestod af ca. ti maskinskrevne sider om billedromanen Kevins hus.

  Men da jeg trykkede ”gem” for absolut sidste gang, i min gruppes fantastiske kortfilm, følte jeg mig faktisk lidt skuffet over at den var færdig, for ærligt talt har udarbejdelsen af denne film været det absolut sjoveste stykke skolearbejde jeg har lavet i mange år.

Det er første gang jeg nogensinde har været med til at lave en film og jeg må sige, at det er en arbejdsform der om noget tiltaler mig i modsætning til de efterhånden ekstremt velkendte, skriftlige fremstillinger, som undertegnede på trods af sit karrierevalg, altid har fundet ret kedsommelige.

 jeg er da også tilhænger af at film og medier skal have en stor plads i danskundervisningen i folkeskolen, for vi kommer ikke uden om at disse elementer, stadig bliver en større og større del af vores hverdag og derfor skal eleverne også være i stand til at bruge og forstå disse ting.

Dengang jeg gik i folkeskole var film primært et underholdningsmoment og blev oftest brugt som redningsplanke for uengagerede lærervikarer, der ikke vidste hvordan de ellers skulle fylde tiden ud.

Sådan forholder det sig sikkert stadigvæk på mange skolen, men det må være på tide at tage filmen lidt mere seriøst i undervisningssammenhæng og rent faktisk udnytte dens store underholdningsværdi til noget nyttigt og dermed gøre det sjove lærerigt.

Hele forløbet med at lave film, er jo ideelt at bruge i skolen, fordi der er så utroligt mange elementer i filmfremstilling, at der vil være noget for en hver elev.

Nogle kan lave manuskripter, andre kan spille rollerne, de teknisk interesserede kan klippe filmen osv.

Dansk er jo heldigvis et bredt fag og det fag som eleverne har absolut flest timer i, så derfor må vi som dansklærere være de bedste til at finde på måder hvorpå vi kan fange alles interesse og få alle med.

Af: Jonas Brøndum

Det sker ofte at livet byder på mere eller mindre ubehagelige oplevelser.

Nogle er blot irriterende i et par timer, som når man klokken 6 om morgenen opdager at der ikke er mere kaffepulver.

Andre er lærerige, som da man i en alder af 4 år erfarede at gul sne ikke nødvendigvis smagte af sodavandsis bare fordi det lignede.

Så er der de oplevelser der er direkte skræmmende, fordi de ud af det blå åbner ens uskyldige øjne op for en komplet uventet sandhed, der på sekunder kan splintrer det lille håb om en bedre fremtid, som man så desperat klynger sig til.

Sådan en oplevelse havde jeg desværre i starten af medieforløbet, da det viste sig at det værste man åbenbart kan gøre ved en flok lærerstuderende er at stille dem en opgave uden særligt mange regler og rammer, eller sagt på en anden måde; give dem frie tøjler og forvente at de tænker selv.

Det er overraskende hvor svært det er for en flok mennesker med en gennemsnitsalder på ca. 23 somre, at forstå en opgaveformulering der kun stiller følgende tre krav: Én kortfilm per gruppe og to blogindlæg samt en kommentar per hoved.

Dette lyder jo ganske enkelt, men problemet er åbenbart at de fleste studerende tydeligvis ikke er i stand til at forstå at de ikke skal følge en lang række af regler og rammer for hvad de må og ikke må.

Lyder dette underligt?

Umiddelbart er svaret ja, for der er ingen tvivl om at ingen af os er uintelligente og vi har alle jo som minimum en ungdomsuddannelse med i bagagen.

Men måske er problemet netop det, at vi alle rent faktisk har gået i skole i efterhånden rigtig mange år og er blevet alt for vant til at udarbejde opgaver ud fra helt præcist formulerede produktkrav og retningslinjer der skulle følges yderst nøje for at vi kunne opnå de eftertragtede tolvtaller vi så ihærdigt stræbte efter, som var vi præmie køer til det årlige dyrskue.

  Nu skal det ikke lyde som om at jeg er imod krav og regler i opgaver, for selvfølge skal vi lære at arbejde ud fra bestemte kriterier, og eleverne skal lære at man ikke altid, bare kan skrive, snakke og handle som man selv lyster. Et hvert facit har jo trods alt nogle bestemte ligninger, men når et voksent mennesker pludselig ikke er i stand til at skrive et blogindlæg af frygt for at gøre noget forkert, så bliver vi nødt til at spørge os selv, om vi som lærer ikke har et ansvar for at eleverne bibeholder evnen til at turde eksperimentere i undervisningen. De fleste folkeskolelærere er svært glade for at uddele FSA stilehæfter til eleverne hver gang de skal skrive stil, så snart de har ramt 8. Klasse.

Det siger jo sig selv at eleverne skal lære at skrive ud fra disse hæfter for at kunne klare afgangsprøven, men at give dem en fristil i ny og næ ville ikke skade dem.

Snare tværtimod.
Af: Jonas Brøndum

The End!

Så er det lige ved at være der. The Grand Finale. Medieforløbet er nu ved at være slut, og der er kun det famøse Award-show tilbage. Når jeg ser tilbage på forløbet med at producere en kortfilm, er der meget der har overrasket mig. Det har overrasket mig, hvor svært det er - jeg havde i min naivitet troet, at dette projekt ville være så let som at få Nikolaj til at grine fjoget. Men, men, men... Det var det jo så (heldigvis) ikke. Der var langt flere ting at gøre, forberede, tænke over, diskutere om, lave om, lave om igen og til sidst prøve at være tilfreds med. For et af problemerne ved at lave kortfilm er, ihvertfald for mig, at man forestiller sig noget der ligner et Hollywood set-up og alt kan lade sig gøre. Lad mig bare sige, at jeg blev klogere.

Dette forløb har været enormt brugbart, lærerigt og ikke mindst sjovt og jeg er 100% overbevist om´, at jeg godt kunne tænke mig at køre et lignende forløb, når jeg engang får min egen undervisning. For det geniale i det her er, at du virkelig lærer om de forskellige teknikker, udtryk osv., fordi du gør det. Du laver ikke dine lektier - du gør dem. Og for de børn, hvor en almindelig tavleundervisning ikke er det mest fantastiske i verden, kan et projekt som dette gøre en kæmpe forskel.

Medieforløbet synes jeg i øvrigt har været godt planlagt og udfordrende og jeg føler personligt, at vi i undervisningen har nået godt rundt om "det hele".

Jeg glæder mig og håber, at vi skal have et så sjovt forløb igen!

- Charlie

Processen mod det endelige resultat

Af Nikolaj Houg

Jeg kan nu sidde med et tilfreds smil og kigge tilbage på det forgangne forløb, med at indspille og producere filmen. Det har været en sjov og spændende rejse ind i en lille del af hvordan en film bliver til, og kan nu godt indrømme at det ikke er så simpelt som jeg gik rundt og troet!!

Alt fra at huske replikker, til at få de rigtige ansigtsudtryk med og til at holde masken imens er sværere end jeg havde forventet. Der er mange små detaljer som også gerne skal være på plads ellers kan hele filmen ´floppe!!

Men må indrømme at det er spændene at lære mere om en verden som man normalt ikke andet end sætter sig tilbage og nyder og ikke tænker videre over hvor hård en process det har været at lave den!!

Medier i undervisningen i folkeskolen

Medier er så udbredt et fænomen i verden i dag, at det selvfølgelig heller ikke er til at undgå i de danske folkeskoler. Men hvad er relevant for undervisnigen, og hvad er bestemt ikke egnet til børn i folkeskolerne? Dette er selvfølgelig et stort spørgsmål, og der vil sikkert være 1000 forskellige meninger.

Men hvis man skal kigge realistisk på det, må man at indrømme, at medierne, og især internettet, fylder så meget i dag, at det er umuligt at undgå, og for langt de fleste af børnene, hvis ikke alle, vil medierne indgå i deres fremtidige job. Derfor mener jeg, at børnene bør introduceres for det så tidligt som muligt.
Børn skal lære, at søge oplysninger på Internettet, og ikke kun i bøger med faglitteratur. De skal lære, at lytte til radioen og bruge aviserne til noget konstruktivt.

Jeg har selv arbejdet i en børnehave, hvor holdningerne til computer var meget forskellige. De lidt ældre pædagoger, som har været i faget i mange år, mente at computerer på stuen var helt udnødvendige, mens de lidt yngre, kunne se en fordel ved dem. Jeg synes personligt, de var rigtig gode på stuen. Børnene lærer fra en tidllig alder, at bruge en computer, både til spil, og til skrivedokumenter. Så er de allerede godt igang, inden de når folkeskolen


- Denise, 10,12